The irish Waterfalls

Grundstenen til The Irish Waterfalls blev lagt allerede i sensommeren 2004. Navnet er taget efter en lille by i det sydøstlige Cork County i Irland.

Det har altid været bandets varemærke at spille traditionel irsk, skotsk og amerikansk folkemusik. Noget publikum kan nikke genkendende til, men også krydret med nogle sange som ikke er så kendte. Bandet søger altid efter nogle gode og iørefaldende sange og melodier, hvis indhold som oftest bygger på en faktisk historie, som forsangeren Mogens Bjerre glædeligt fortæller baggrunden for.

I tidens løb har The Irish Waterfalls indspillet 5 CD’ere; den første ”All for me grogg” blev produceret hosFunky Sound Studio med lydteknikker Morten Sønderskov.

Dette gav blod på tanden og bandet udgav i 2011 CD’en ”The Ferryman”, og 2 år efter udkom ”Dublin in my tears”, fyldt med en lang række af de smukke irske folkesange.

2015 bød på endnu en ny CD – ”Working Man” - som titlen tro blev præsenteret den 1. maj på Sindal Campingplads.

Efterhånden er det blevet til mange optrædener på Bodilles Kro, hvor bandet spillede første gang i 2009. Her er en af traditionerne blevet, at der fredag og lørdag eftermiddag spilles op til fællessang, igen med irske og skotske sange oversat til dansk, så der er rig lejlighed til at synge med. Det er en tradition som gårdhavens gæster har taget godt imod.

Der har i tidens løb været lidt udskiftninger i bandet, som i dag består af Mogens Bjerre, vokal, Susanne Jen­sen på harmonika, Niels Ole Jensen bas og kor, Leif Bjerregaard Pedersen på vaske­bræt, bodhran, mundharmonika, og kor samt Jørgen Lindell Jensen guitar og kor.

The Irish Waterfalls har en pakket tour-plan med arrangementer i hele Nordjylland, hvor de er blevet meget populære til festivaler, Forsamlingshuse, Irske arrangementer, mv.

www.the-irish-waterfalls.dk

Restaurant Bodilles Kro I/S

Østre Strandvej 11,
​9990 Skagen

CVR: 30127692

phone-outline Ring på + 45 98 44 33 00

mail-outline Skriv på info@bodilleskro.dk​

Har du spørgsmål så kontakt os

Åbningstider 

Mandag - torsdag

Fredag

Lørdag

​Søndag ​

Søndag den 26.06

17.00 - 22.00

16.00 - 22.00

12.00 - 23.00​

17.00 - 22.00

lukket pga. selskab